Arv og Skifte:

Hvad Sker Der, Når En Person Dør?

Når en person dør, opstår der et dødsbo, som skal behandles og fordeles blandt de pårørende og arvinger. Dette kan omfatte den afdødes ægtefælle, børn, børnebørn, andre slægtninge samt testamentsarvinger. Arv og skifte-processen indebærer flere trin, herunder vurdering af afdødes aktiver, betaling af gæld, og udarbejdelse af nødvendige dokumenter som proklama, åbningsstatus og boopgørelse.

Den Første Tid Efter Dødsfaldet

Anmeldelse af dødsfaldet

Alle dødsfald skal anmeldes til sognepræsten på afdødes bopælssted, og ingen begravelse kan finde sted, før anmeldelsen er sket. Anmeldelsen foretages typisk af den bedemand, som de pårørende har kontaktet.

Indkaldelse til skifteretten

Skifteretten indkalder hurtigt de pårørende til et møde for at tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Skifteretten vejleder de efterladte, men det er nyttigt for de pårørende at være forberedt på de forskellige muligheder for behandling af boet.

Hvem bestemmer?

Indtil skifteretten har truffet beslutning om boets behandling, bestemmer skifteretten over boets værdier. Arvingerne må ikke disponere over afdødes indbo eller hæve penge fra afdødes bankkonti. Det er derfor vigtigt, at arvingerne hurtigt afklarer, hvordan boet bør skiftes.

Hvem Arver?

Ægtefællen

Afdødes ægtefælle arver halvdelen af afdødes bo. Hvis der er almindeligt formuefællesskab, modtager ægtefællen i alt tre fjerdedele af boet, inklusive boslod. Registrerede partnere arver efter samme regler som ægtefæller.

Afdødes børn

Afdødes børn arver ligeligt, uanset om de er fællesbørn eller børn fra tidligere forhold. Hvis et barn er afgået ved døden, træder dennes børn i afdødes sted.

Afdødes forældre

Afdødes forældre arver kun, hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle, børn eller børnebørn. Er en af forældrene døde, arver afdødes søskende eller deres børn.

Bedsteforældre, onkler og tanter

Disse arver kun, hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle, børn, børnebørn, forældre eller søskende. Fætre og kusiner arver ikke.

Samlevere

Samlevere arver ikke automatisk, medmindre der er oprettet testamente. Under visse betingelser kan samlevere være begunstiget på afdødes forsikrings- og pensionsopsparinger.

Adoptivbørn

Adoptivbørn adopteret før 1972 kan have forskellige arverettigheder afhængigt af adoptionsbevillingen. Adoptioner efter 1972 sidestilles med egne børn.

Børn født uden for ægteskab

Disse børn arver på lige fod med ægteskabelige børn. Børn født før 1. januar 1938 arver dog ikke nødvendigvis deres far.

Testamentsarvinger

Afdøde kan ved testamente have indsat f.eks. en samlever eller andre som arvinger og kan ændre arvebrøkerne samt bestemme om deling af indbo.

Hvordan Behandles Boet?

Ikke skiftede boer

I nogle tilfælde er et skifte ufornødent, hvis boet kan afsluttes ved boudlæg, ægtefælleudlæg eller uskiftet bo.

• Boudlæg: Hvis boets nettoaktiver ikke overstiger kr. 51.000 (2024), afsluttes boet med boudlæg.
• Ægtefælleudlæg: Ægtefællen kan få boet udlagt uden skifte, hvis værdien af afdødes og ægtefællens nettoformue ikke overstiger kr. 870.000 (2024).
• Uskiftet bo: Efterlevende ægtefælle kan overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo med fællesbørn.

Skiftede boer

Der kan skiftes på tre måder: forenklet privat skifte, egentligt privat skifte og behandling ved bobestyrer.

• Privat skifte: Arvingerne forestår selv skiftet og udarbejder de nødvendige opgørelser.
• Forenklet privat skifte: Ligesom privat skifte, men uden krav om boopgørelse, hvis der ikke skal betales boafgift.
• Behandling ved bobestyrer: Anvendes ved insolvente boer, uenige arvinger, umyndige arvinger, eller hvis afdøde har indsat en bobestyrer ved testamente.

Det er ofte fordelagtigt at søge juridisk assistance hos en advokat for at sikre korrekt behandling af boet og undgå skattemæssige fejl og unødige udgifter.

---

For flere detaljer om arv og skifte, kan det være nyttigt at inkludere information i dokumentet “Min Sidste Vilje” for at hjælpe dine pårørende i en vanskelig tid.